tirsdag den 11. oktober 2011

10. oktober 2011 - Første dag i Thailand

Det regnede og tordnede rigtig meget i går aftes og i nat.
Billed: Vores taxachauffør (i den hvide skjorte) og én af de Thaier som blev reddet ud fra Ayutthuya og som boede i det samme hus som os. Han var meget flink og hjalp Bente med hendes HTC (som stadig er klogere end hende!)







Vi havde fået besked på, at være klar kl. 10, så ville vi blive kørt til Bangkok, da det var mere sikkert der. I går aftes, da vi gik ned til markedet, så vi at mange forretninger havde barrikaderet sig bag en muret mur af lecablokke og sandsække, så det så ud som om de forberedte sig på oversvømmelse.

Blandt Thaierne i huset, er der en familie bestående af far, mor, 2 børn og bedstemor. Vi forklarede, at vi var i Thailand, for at arbejde med ældre mennesker. De var venlige og forstående og vi fik lov til at fotografere og interviewe dem. Det var ”mormor” på 80 år og hun var rigtig sød og smilende. Lene og jeg blev fotograferet sammen med hende og hun tog om os begge to og blev ved med at sidde med armene beskyttende omkring os. Vi skulle af sted, men fik at vide de ville være der når vi kom tilbage, så vi kan tale med dem igen.

Billed: Denne dame er 80 år gammel og blev reddet ud fra flodbølgen. Hun stod på ladet af en bil, indtil der kom en båd.














Vi blev kørt til en meget larmende gade i Bangkok, hvor chaufføren overlod os til en ung kvinde i et Turist og Tour bureau, der sælger udflugter og er behjælpelig med alt muligt, som turisterne – og strandede SSA-elever - vil betale for. Hun viste os hen til det hotel vi nu bor på, men tro nu ikke vi lever i luksus, for det er det på ingen måde. Jeg vil tro, at Jomfru Ane Gade i Ålborg minder om en stille villavej i forhold til larmen her.

Billed: Hotellet vi boede på 2 nætter i Bangkok gemmer sig inde i smøgen.

Billed: Hverken Lene eller jeg er sikre på, hvornår gaden "lukker", men vi mener bestemt ikke det er før kl. 6 om morgenen!


Billed: Der er gadekøkkener overalt.


















Vi har brugt det meste af dagen på, at tage ind til centrum og få internetforbindelser på vore bærbare computere. Vi kørte selvfølgelig i tuctuc både derind og hjem til hotellet igen.
















Aftenen har vi brugt til at prøve internetforbindelsen af, den virker og vi er meget glade.



Billed: McDonalds forbereder sig på flodbølgen (Til vore børn: En stor menu koster kr. 20!!!)


Billed: Udenfor varehuset hvor vi købte wireless internetadgang, var der mulighed for at tænde et par røgelsespinde og bede en stille bøn.



Billed: Det blev nat i Bangkok, inden vi tog hjem til hotellet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar