I medierne vises indslag om flodbølgen og vi har fået at vide der er risiko for, at Bangkok bliver ramt, specielt vil den 15. - 18 oktober være risikable, så nu søger vi væk fra Bangkok til et mere sikkert sted.
Vi fik hurtigt spist vores morgenmad, for vi ville blive hentet allerede kl. 8, vi vidste bare ikke "af hvem". Backpakkergaden Kohsan Rd. er fyldt med sultne taxachauffører og vi blev "snydt". Én chauffør overbeviste os om, at det var ham vi skulle køre med. Da kufferterne var pakket i bilen og vi sad i den, sagde han "Airport"? - så var vi klar over, at den var helt galt. Det lykkedes os, at få bagagen udleveret igen - uden en køretur! hi hi
En halv time efter det aftalte tidspunkt dukkede en person op og sagde vi skulle følge ham - det viste sig, at det var til bussen.
Derefter gik turen som planlagt. Det var faktisk en spændende tur igennem hele Bangkok og det tog rigtig lang tid inden vi var ude af byen.
Bangkok er en underlig blanding af skyskrabere og hvad vi ville betegne som slum. Tæt på floderne og motorvejene bor de fattige og lidt væk er de nyere bygninger placeret.
Billed:Slum lige ud til motorvejen.
Billed: Igen simple huse klods op ad motorvejen.
Billed: På vej ud af Bangkok så vi vand/oversvømmelse flere steder
Billed: Vand ved et garageanlæg
Billed: En vandrig flod!
Billed: Lene, Dorothea og Sophia ved "Travel office" i Ban Phe.
Billed:Båden der sejler gæster over til øen, bliver også brugt til at transportere forsyninger til øen. Her er det isterninger der bliver pakket.
Billed: Lene nyder udsigten.
Billed: Første glimt af øen Koh Samed.
Billed: Lene havde så meget bagage med, at hun måtte arrangere en specialtransport til sin kæmpe toilettaske.
Vi måtte så vente yderligere en time på "specialtransporten". Det kostede lene en is og en kold vand til Bente som tak, fordi hun ville vente.
Billed: Gensynsglæden var stor.
Billed: Vi tog en "taxa" til hotellet og Lene slap ikke sin genfundne toilettaske. Bemærk den meget lyse Thaipige, de smører "Whitening creme" i ansigtet for at få en lysere hudfarve.
Billed: Vores værelse på Kohsamed Village. Pris under kr. 300 pr. døgn, men så var det også incl. en overdådigt morgenbuffet, vel at mærke for 2 personer!
Der var også minibar og køleskab, hvilket vi var helt oppe at køre over. Nu tror I sikkert, det var pga drinksene, men det var det ikke!!!....nu kunne få Bentes medbragte spegepølse og rugbrød på køl - ih hvor vi nød det.
Aftensmaden bestod af lækker thaimad, der var dækket op med borde og stole på stranden. How romantic! Synd at vi ikke er nyforelskede.
Nu vil vi i seng, så vi kan være friske til imorgen, hvor vi vil prøve, at få kontakt til et "Elderly Home" i Chaing Mai. Vi er så heldige, at Lene har en bekendt, som bor der. Hun har været meget hjælpsom og har tilbudt, at tage ud på et lokalt plejehjem, sammen med en tolk for at tale vores sag. Ligesom vi skal tale med både Mona Langvold (skolen), Exis og vores Thailandske kontaktperson Sukonya.
Køreturen til Kho Samed
Fra Bangkok kørte vi i bus til Th. Khao San (tror vi?), hvorefter vi kørte i minibus til Ban Phe, hvor den lille havn ligger. Herfra blev vi sejlet til havnemolen i byen ” Na Dan på Koh Samed.
Koh Samed er en lille ø på kun 13 km2, hvor øen er bredest er den kun 3 km og fra havnemolen i Na Dan i nord til sydspidsen er der 6 km. På øen – hvor den er bredest - findes der en tæt jungle. Vestsiden af øen skulle være den mest eksklusive og herfra kunne man se solnedgang. Vi boede på østsiden og havde derfor fornøjelsen af solopgangen – og nej, vi så hverken det ene eller det andet!
Vi kørte fra Na Dan i nord til Kosamed Village i syd ad en hullet, vandrig grusvej. Øen skulle være et af de steder i Thailand hvor det regner mindst, men alligevel lå der masser af vand på grusvejen. Vi skulle også senere opleve, at regn i Thailand ikke er for ”sjov” – det styrter ned!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar