lørdag den 19. november 2011
torsdag den 10. november 2011
10. november - Sidste dag i Nong Khai og der er "Fuldmåne-festival" i byen - hvilken afslutning
I dag har vi pakket og ligget ved poolen.
Sidst på eftermiddagen tog vi ind til byen, for at handle de sidste par ting og se hvad "Fuldmåne-festivalen" bød på.
Billed: Solnedgang over Mekong floden - det er "Friendship Bridge" i baggrunden.
Billed: Bente spurgte om hun måtte fotografere disse blomsterdekorationer, som et par piger sad med hos "Den Danske Bager" (som iøvrigt ikke kan anbefales). Det måtte hun gerne, men så sprang pigerne op og ville have, at Bente satte sig og blev fotograferet med blomsterne.
De forklarede, at disse dekorationer ville blive sendt afsted ned ad Mekong floden i aften og fortalte også om "Rislygterne". Det måtte vi opleve, så derfor spiste vi på en terassen ved floden - og vi spiste selvfølgelig Thai mad på vores sidste aften her.
Det har været en smuk og rørende aften. Der blev sendt mange hundrede - hvis ikke tusinde - rislamper/lygter op. Og sendt i tusindvis af små blomsterdekorationer med røgelsespinde og stearinlys afsted. De sejlede stille ned af Mekong floden.
Billed: Vi sender rislamper op
Billed: Sådan ser man ud, når man lige har sendt en "Rislampe" til vejrs.
Billed: Rislygter.
Hvilken fantastisk afslutning på 5 oplevelsesrige uger i Thailand!
Sidst på eftermiddagen tog vi ind til byen, for at handle de sidste par ting og se hvad "Fuldmåne-festivalen" bød på.
Billed: Solnedgang over Mekong floden - det er "Friendship Bridge" i baggrunden.
Billed: Bente spurgte om hun måtte fotografere disse blomsterdekorationer, som et par piger sad med hos "Den Danske Bager" (som iøvrigt ikke kan anbefales). Det måtte hun gerne, men så sprang pigerne op og ville have, at Bente satte sig og blev fotograferet med blomsterne.
De forklarede, at disse dekorationer ville blive sendt afsted ned ad Mekong floden i aften og fortalte også om "Rislygterne". Det måtte vi opleve, så derfor spiste vi på en terassen ved floden - og vi spiste selvfølgelig Thai mad på vores sidste aften her.
Det har været en smuk og rørende aften. Der blev sendt mange hundrede - hvis ikke tusinde - rislamper/lygter op. Og sendt i tusindvis af små blomsterdekorationer med røgelsespinde og stearinlys afsted. De sejlede stille ned af Mekong floden.
Billed: Vi sender rislamper op
Billed: Sådan ser man ud, når man lige har sendt en "Rislampe" til vejrs.
Billed: Rislygter.
Hvilken fantastisk afslutning på 5 oplevelsesrige uger i Thailand!
onsdag den 9. november 2011
9. november - Health Care Centret rykker ud til "Festival"
Så blev det sidste arbejdsdag og vi regnede med, at vi skulle køre med lægen ud på patientbesøg (det aftalte vi i tirsdags med ham), men desværre har der været dødsfald i hans familie, så han kom ikke på arbejde i dag - og vi fik ikke sagt farvel til ham!
Formiddagen gik med at følge "skadestue" opgaverne. Der kom bla. en patient med mavecanser, som skulle have skiftet forbinding ved sonden. han havde ikke noget imod at vi fotograferede.
Billed: Patienten har mavecanser.
Vi kunne forstå, at de i stedet for køreturen med lægen,forsøgte at arrangere nogle hjemmebesøg med sygeplejersken, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre med så kort varsel. I stedet begyndte de stolt at tale om, at vi skulle til "Festival". Filmen var lige ved at knække for os. Vi har kæmpet og kæmpet for at være med til så meget som muligt og så kommer de stolte og fortæller os, at vi i dag skal til "Festival" i arbejdstiden - på vores sidste arbejdsdag!!!
Vi blev hentet af Chaufføren (i ambulancen) og vi fandt senere ud af, at han var kørt fra sin samaritterpost på Festivalen for at hente os. Da vi kom derud var der 2 andre fra Health Care Centret, så der var gensynsglæde.
Billed: Vore søde "Kolleger" fra Health Care Center
Billed: Chaufføren og Bente
Billed: Underholdning med traditionel Isaan musik og dans.
Billed: Underholdning med traditionel Isaan musik og dans.
Billed: Festivalen i dag gik - ud over underholdningen - ud på, at konkurrere med Laos i hvem der kunne ro disse langbåde (eller hvad de hedder) først i mål. Speakeren var en oplevelse for sig selv, han mindede om speakeren fra Klampenborg Galopbane - og så på Thai! Det er Laos der kan ses på den siden af Mekong floden. Flagene er det Thailandske og det Laotiske.
Billed: "Langbådene" sejlede forbi dommerbordet og hilste ærbødigt efter de var kommet i mål.
Billed: "Langbådene" sejlede forbi dommerbordet og hilste ærbødigt efter de var kommet i mål.
Billed: Vi valgte at "GÅ" fra festivalen ind til byen (chaufføren synes vi er underlige, når vi ikke vil køres) - og så kom vi forbi en skole og faldt lidt i staver over en "anderledes Thailandsk skolekultur" end vi er vant til (uniformer og rækkevis klassedisciplin)
Billed: Det blev også lige til et besøg på D-Cup (én ud af mange) - Starbuck "go home"!
Indsæt billedet fra "kageoverleveringen" her!
Det er dejligt, at vi er ved at være en del af bybilledet her. Hver dag når vi går rundt i byen møder vi folk vi kender. Vi flottede os med en fodbehandling inden aftenens middag (til 30 kr.). Imens vi sidder der udbryder Bente pludselig "Er det ikke Carsten der cykler der"? Lene morede sig stadigvæk da vi lå i vores senge og lyset var slukket, over at vi sidder i Nong Khai og kender en "Carsten".
Imens vi sad og fik vores fødder "nusset" var det som om lyset blev slukket udenfor (det sker altså meget pludseligt). Én styrtede ud af for at hente deres reklameskilt ind. Vejret blev truende og skyerne meget mørke.
Billed: Indsæt billede fra video klip - når jeg kommer hjem!
Billed: Vitamesisk mad den sidste aften med Dorothea
For første gang, så vi strandpromenaden med de mange restauranter lukket. Alle folk sad indenfor og spiste - der var ingen servering udenfor.
Imens vi spiste tog uvejret til og da vi skulle hjem styrtede det ned og der var ingen Tuctuc i miles omkreds.
Billed: Indsæt billede fra videoklip af uvejret, når jeg kommer hjem!
Endelig kom der en og vi hoppede bare ind i den uden at aftale nogen pris...såå...vi kom til at betalte alt det tilbage, som vi har "pruttet" os til på alle tidligere ture tilsammen!!!
Så kan vi lære det!
Da vi kom tilbage til hotellet, var der mail fra Exis. De har ændret planerne, så vi skal nu flyve fra Udonthani, som ligger cirka én times kørsel fra Nong Khai. Vi skal med bussen herfra kl. 10 og flyver fra Udonthani kl. 13 - lander i Bangkok kl. 14 - og har 10 timers ventetid inden flyet letter mod København kl. 00.50 den 12. november - håber virkelig vi kan komme på nettet i lufthavnen, så vi kan arbejde med "bloggen" - ellers bliver det nogle dyre timer for os (Taxfree!)
Formiddagen gik med at følge "skadestue" opgaverne. Der kom bla. en patient med mavecanser, som skulle have skiftet forbinding ved sonden. han havde ikke noget imod at vi fotograferede.
Billed: Patienten har mavecanser.
Vi kunne forstå, at de i stedet for køreturen med lægen,forsøgte at arrangere nogle hjemmebesøg med sygeplejersken, men det kunne ikke rigtig lade sig gøre med så kort varsel. I stedet begyndte de stolt at tale om, at vi skulle til "Festival". Filmen var lige ved at knække for os. Vi har kæmpet og kæmpet for at være med til så meget som muligt og så kommer de stolte og fortæller os, at vi i dag skal til "Festival" i arbejdstiden - på vores sidste arbejdsdag!!!
Vi blev hentet af Chaufføren (i ambulancen) og vi fandt senere ud af, at han var kørt fra sin samaritterpost på Festivalen for at hente os. Da vi kom derud var der 2 andre fra Health Care Centret, så der var gensynsglæde.
Billed: Vore søde "Kolleger" fra Health Care Center
Billed: Chaufføren og Bente
Billed: Underholdning med traditionel Isaan musik og dans.
Billed: Underholdning med traditionel Isaan musik og dans.
Billed: Festivalen i dag gik - ud over underholdningen - ud på, at konkurrere med Laos i hvem der kunne ro disse langbåde (eller hvad de hedder) først i mål. Speakeren var en oplevelse for sig selv, han mindede om speakeren fra Klampenborg Galopbane - og så på Thai! Det er Laos der kan ses på den siden af Mekong floden. Flagene er det Thailandske og det Laotiske.
Billed: "Langbådene" sejlede forbi dommerbordet og hilste ærbødigt efter de var kommet i mål.
Billed: "Langbådene" sejlede forbi dommerbordet og hilste ærbødigt efter de var kommet i mål.
Billed: Vi valgte at "GÅ" fra festivalen ind til byen (chaufføren synes vi er underlige, når vi ikke vil køres) - og så kom vi forbi en skole og faldt lidt i staver over en "anderledes Thailandsk skolekultur" end vi er vant til (uniformer og rækkevis klassedisciplin)
Billed: Det blev også lige til et besøg på D-Cup (én ud af mange) - Starbuck "go home"!
Indsæt billedet fra "kageoverleveringen" her!
Det er dejligt, at vi er ved at være en del af bybilledet her. Hver dag når vi går rundt i byen møder vi folk vi kender. Vi flottede os med en fodbehandling inden aftenens middag (til 30 kr.). Imens vi sidder der udbryder Bente pludselig "Er det ikke Carsten der cykler der"? Lene morede sig stadigvæk da vi lå i vores senge og lyset var slukket, over at vi sidder i Nong Khai og kender en "Carsten".
Imens vi sad og fik vores fødder "nusset" var det som om lyset blev slukket udenfor (det sker altså meget pludseligt). Én styrtede ud af for at hente deres reklameskilt ind. Vejret blev truende og skyerne meget mørke.
Billed: Indsæt billede fra video klip - når jeg kommer hjem!
Billed: Vitamesisk mad den sidste aften med Dorothea
For første gang, så vi strandpromenaden med de mange restauranter lukket. Alle folk sad indenfor og spiste - der var ingen servering udenfor.
Imens vi spiste tog uvejret til og da vi skulle hjem styrtede det ned og der var ingen Tuctuc i miles omkreds.
Billed: Indsæt billede fra videoklip af uvejret, når jeg kommer hjem!
Endelig kom der en og vi hoppede bare ind i den uden at aftale nogen pris...såå...vi kom til at betalte alt det tilbage, som vi har "pruttet" os til på alle tidligere ture tilsammen!!!
Så kan vi lære det!
Da vi kom tilbage til hotellet, var der mail fra Exis. De har ændret planerne, så vi skal nu flyve fra Udonthani, som ligger cirka én times kørsel fra Nong Khai. Vi skal med bussen herfra kl. 10 og flyver fra Udonthani kl. 13 - lander i Bangkok kl. 14 - og har 10 timers ventetid inden flyet letter mod København kl. 00.50 den 12. november - håber virkelig vi kan komme på nettet i lufthavnen, så vi kan arbejde med "bloggen" - ellers bliver det nogle dyre timer for os (Taxfree!)
tirsdag den 8. november 2011
8. november Nong Khai - hjemmebesøg med sygeplejersken
Godmorgen Danmark - vi har så travlt her de sidste dage, så det er lidt svært at følge med til at skrive og uploade billeder. Vi mangler at redigere og uploade flere billeder fra den 2. november og frem + besøget hos Aidspatienterne og Børnehjemmet.
I dag regner med at vi skal ud og køre med sygeplejersken i dag. Det er vi glade for, for det er lidt lettere at tale med hende og hun har mere tid til os end lægen har.
Vi har det godt! - men glæder os begge meget til at komme hjem.
Vi har fået bekræftet nu, at vi bliver kørt i bil til lufthavnen i Bangkok. det er vi meget glade for. Dels er det mere behageligt end i bussen - og hurtigere! - men toiletterne i busserne er en uforglemmelig unævnelig oplevelse...uakk!!! - men også det, at vi kommer til at køre om dagen,så vi kan se en masse på køreturen (vi regner med 12 timer). Vi skal nok tage billeder, så vi kan vise "vandsituationen" for jer. Endelig vil det være perfekt hvis chaufføren kan bare lidt engelsk-engelsk og ikke kun thai-engelsk - suk!
Inden vi tog på arbejde nåede vi lige et skyde et par billeder af morgenstemningen på Nong Khai Village
Billede: Velkommen til Nong Khai Village
Billede: Liggende Thai havekunst.
Billede: Spring(uden)vand.
Billed: Her er vores bungalow - vi betaler 700 Bath (ca. 135 kr) om dagen, for os begge to.
Billed: Vi har udsigt til "karpesøen" fra vores lille terasse.
Billed: En tur rundt på gangstien.
Billed: Blomsterkrukke v/terassen.
Billed: En tur rundt på gangstien.
Billed: En tur rundt på gangstien.
Billed: Havefigur.
Billed: Denne pige gik og skyllede samtlige blomster, buske og træer for støv (og selvfølgelig for at vande dem også)
Da vi ankom til klinikken var sygeplejersken ikke dukket op. Chaufføren beklagede, at han sygeplejerske er forsinket...det blev til 45 minutter inden hun kom...hun undskyldte sig med at hun havde et lille barn på 7 måneder. Det så ikke ud til at det betød det mindste med forsinkelsen!
Billed: På hjemmebesøg hos en patient. Vi var ventet og de havde forberedt nogle forfriskninger. Bemærk især "The young coconut" - der er to sugerør i den, fordi vi ikke er vilde med drikken, så vi foreslog forsigtigt, at vi delte - alligevel kunne vi ikke drikke den (og vi prøvede virkelig, men Lene påstod, at hendes sugerør var knækket, så hun ikke kunne suge noget op - så opgav Bente også!)
Billed: Kvinden får målt sit BT - med det var kun for "tjek"
Billed: Diabetes patient får målt blodtryk
Billed: Smuk og værdig Thaikvinde.
Aha!...se lige hvem der sidder og "gemmer" sig i smøgen.
Billed: 99 årig kvinde sidder med en "morter" og knuser nogle små frø/frugter. Vi har tidligere set, at nogle Thaier har en megarød tunge, det har undret os, men vi fik opklaret nu, at det er noget de bruger i stedet for tandpasta.
Ét andet sted vi fik lov at tage billeder, var et produktionssted for "Thailandske" krydderier kogt til pasta.
Billed: Dette lokale gik vi igennem, for at komme ind til patienten. Der stod mange forskellige krydderier. Her koges der en slags pasta, som bruges i Thaimad.
Billed: Det duftede "spicy" i hele lokalet.
Billed: "Lagervarer"
Billede: "young coconuts"
Billed: Åh nej - et helt bjerg af "Youg Coconuts" (heldigvis ville de ikke glæde os med én af dem - vi fik serveret koldt vand i stedet for - tak!)
Billede: Kvinden har forhøjet blodtryk og diskusprolaps
Billed: En ny patient - hun kunne ikke finde sit "sygesikringskort" - tror vi det var. Vi stod længe og ventede udenfor huset.
Billed: ...og vi venter stadig!
Billed:...vi er meget tålmodige!
Billed: Én åkande pynter i en krukke vand udenfor huset (...så gik ventetiden med at fotografere).
...og det var det besøg, vi forstod ikke rigtig hvad der foregik, andet end at patienten ikke kunne finde sit "kort". Patienten blev ikke undersøgt og vi kom ikke ind (måske var det fordi vi var med?)
Efter arbejde skulle vi møde hos vores "thai-massør" han havde inviteret os med hen til én af sine venner. Der boede 8 familiemedlemmer i huset (Vennen og hans hustru, 3 børn, og mandens søster - resten så vi ikke).
Søsteren er arkitekt og arbejdede på a "Government office" så vi benyttede lejligheden til at spørge hende ud.
Medicin er stort set gratis i Thailand, så længe det modtages på offentlige klinikker og hospitaler. Hospitalsophold betales der heller ikke for. Tandlægebesøg betaler de for, men ikke tandlægebesøg på de offentlige klinikker, som det der er på det "Health Care Center" hvor vi arbejder. Der er tilskud til enkelte tandlægebehandlinger, men ikke ret meget.
En sygeplejerske tjener cirka 13.000 Bath - og vi har tidligere fået fortalt, at det også er hvad en læge tjener.
En arkitekt får det samme. Lønninger i "det offentlige" er ikke så høje som i den private sektor (som i DK).
Billed: "Familiefoto"
Billed: "Familiefoto"
I dag regner med at vi skal ud og køre med sygeplejersken i dag. Det er vi glade for, for det er lidt lettere at tale med hende og hun har mere tid til os end lægen har.
Vi har det godt! - men glæder os begge meget til at komme hjem.
Vi har fået bekræftet nu, at vi bliver kørt i bil til lufthavnen i Bangkok. det er vi meget glade for. Dels er det mere behageligt end i bussen - og hurtigere! - men toiletterne i busserne er en uforglemmelig unævnelig oplevelse...uakk!!! - men også det, at vi kommer til at køre om dagen,så vi kan se en masse på køreturen (vi regner med 12 timer). Vi skal nok tage billeder, så vi kan vise "vandsituationen" for jer. Endelig vil det være perfekt hvis chaufføren kan bare lidt engelsk-engelsk og ikke kun thai-engelsk - suk!
Inden vi tog på arbejde nåede vi lige et skyde et par billeder af morgenstemningen på Nong Khai Village
Billede: Velkommen til Nong Khai Village
Billede: Liggende Thai havekunst.
Billede: Spring(uden)vand.
Billed: Her er vores bungalow - vi betaler 700 Bath (ca. 135 kr) om dagen, for os begge to.
Billed: Vi har udsigt til "karpesøen" fra vores lille terasse.
Billed: En tur rundt på gangstien.
Billed: Blomsterkrukke v/terassen.
Billed: En tur rundt på gangstien.
Billed: En tur rundt på gangstien.
Billed: Havefigur.
Billed: Denne pige gik og skyllede samtlige blomster, buske og træer for støv (og selvfølgelig for at vande dem også)
Da vi ankom til klinikken var sygeplejersken ikke dukket op. Chaufføren beklagede, at han sygeplejerske er forsinket...det blev til 45 minutter inden hun kom...hun undskyldte sig med at hun havde et lille barn på 7 måneder. Det så ikke ud til at det betød det mindste med forsinkelsen!
Billed: På hjemmebesøg hos en patient. Vi var ventet og de havde forberedt nogle forfriskninger. Bemærk især "The young coconut" - der er to sugerør i den, fordi vi ikke er vilde med drikken, så vi foreslog forsigtigt, at vi delte - alligevel kunne vi ikke drikke den (og vi prøvede virkelig, men Lene påstod, at hendes sugerør var knækket, så hun ikke kunne suge noget op - så opgav Bente også!)
Billed: Kvinden får målt sit BT - med det var kun for "tjek"
Billed: Diabetes patient får målt blodtryk
Billed: Smuk og værdig Thaikvinde.
Aha!...se lige hvem der sidder og "gemmer" sig i smøgen.
Billed: 99 årig kvinde sidder med en "morter" og knuser nogle små frø/frugter. Vi har tidligere set, at nogle Thaier har en megarød tunge, det har undret os, men vi fik opklaret nu, at det er noget de bruger i stedet for tandpasta.
Ét andet sted vi fik lov at tage billeder, var et produktionssted for "Thailandske" krydderier kogt til pasta.
Billed: Dette lokale gik vi igennem, for at komme ind til patienten. Der stod mange forskellige krydderier. Her koges der en slags pasta, som bruges i Thaimad.
Billed: Det duftede "spicy" i hele lokalet.
Billed: "Lagervarer"
Billede: "young coconuts"
Billed: Åh nej - et helt bjerg af "Youg Coconuts" (heldigvis ville de ikke glæde os med én af dem - vi fik serveret koldt vand i stedet for - tak!)
Billede: Kvinden har forhøjet blodtryk og diskusprolaps
Billed: En ny patient - hun kunne ikke finde sit "sygesikringskort" - tror vi det var. Vi stod længe og ventede udenfor huset.
Billed: ...og vi venter stadig!
Billed:...vi er meget tålmodige!
Billed: Én åkande pynter i en krukke vand udenfor huset (...så gik ventetiden med at fotografere).
...og det var det besøg, vi forstod ikke rigtig hvad der foregik, andet end at patienten ikke kunne finde sit "kort". Patienten blev ikke undersøgt og vi kom ikke ind (måske var det fordi vi var med?)
Efter arbejde skulle vi møde hos vores "thai-massør" han havde inviteret os med hen til én af sine venner. Der boede 8 familiemedlemmer i huset (Vennen og hans hustru, 3 børn, og mandens søster - resten så vi ikke).
Søsteren er arkitekt og arbejdede på a "Government office" så vi benyttede lejligheden til at spørge hende ud.
Medicin er stort set gratis i Thailand, så længe det modtages på offentlige klinikker og hospitaler. Hospitalsophold betales der heller ikke for. Tandlægebesøg betaler de for, men ikke tandlægebesøg på de offentlige klinikker, som det der er på det "Health Care Center" hvor vi arbejder. Der er tilskud til enkelte tandlægebehandlinger, men ikke ret meget.
En sygeplejerske tjener cirka 13.000 Bath - og vi har tidligere fået fortalt, at det også er hvad en læge tjener.
En arkitekt får det samme. Lønninger i "det offentlige" er ikke så høje som i den private sektor (som i DK).
Billed: "Familiefoto"
Billed: "Familiefoto"
mandag den 7. november 2011
7. november Nong Khai - arbejdsdag på "Healthcare Center"
Vækkeuret ringede kl. 7 - morgenmad - og så ud at finde en Tuctuc mand, som i dag blev en dame (dem er der ikke så mange af her i Nong Khai).
Det har været en rigtig god dag på klinikken, som vi vil prøve at levendegøre for jer med ord og billeder. Klokken er nu 22.30 og vi sidder på en udendørs restaurant og skriver. Vi kan høre frøerne kvække (ligesom på Koh Samed), det er varmt og den venlige receptionist har stillet en blæser op foran os.
Da vi mødte på klinikken kl. 8.45 var der stuvende fuld af mennesker og der var ingen stole til os (vi må helst ikke står op, heller ikke når vi er på patientbesøg!). Vi blev vist op foran og de hentede én stol og samtidig pegede de på skrivebordet, begge står med fronten mod "de ventende". Der skal jeg IKKE sidde, skyndte Lene sig at sige, hvorefter hun satte sig på stolen...
Billed: ...så det blev Bente der fik hæderspladsen
Vi sad der "til offentligt skue" og andede intet om, hvad der skulle ske (information???).
Pludselig kommer kontorchefen (Moo) ud og siger noget til hele forsamlingen, alle smiler og rejser sig op. Så vi rejser os også. Sekretæren Daeng, hvis stol Bente varmede, begyndte at lave gymnastik og hele forsamlingen var med...også os!
Billed: Daeng aktiverer patienterne i ventetiden - og os!
Vi fik rørt lattermusklerne, for vi skulle også sige lyde (det var vist noget med at få bugmusklerne med i vejrtrækningen) og det gav en dejlig stemning i venteværelset. Folk synes det var meget morsomt, at Bente sad på Daengs stol, så vi lavede også lidt sjov med, at hun styrede "papirgangen".
Billed: Bente bag "disken"
Lægen kom kl. 9 og så blev der stille. Han hilste på forsamlingen og alle hilste pænt tilbage.
Det viste sig, at de alle havde diabetes og var blevet bedt om, at komme for at blive "undervist" i diabetes, kost og motion.
Lægen talte i 3 kvarter og indimellem skulle forsamlingen gentage hvad han sagde. Bagefter fortalte han, at patienterne alle var blevet bedt om at komme, fordi de ikke passede deres diabetes. Ingen tvivl om, at han brænder for patienternes sundhed. Han fortalte, at han, hvis patienten ikke følger hans råd, kan finde på at sige, han ikke kommer på besøg i hjemmet mere.
Derefter klarede han 33 patienter på under én time (vi beskriver senere det særlige effektiviseringssystem de har i venteværelset).
Efter dagens arbejde blev vi kaldt ind på kontoret og vi fik mulighed for at stille spørgsmål. Vi forsøgte endnu engang, at få lov til at besøge hospitalet, men det kan ikke lade sig gøre, fordi vi ikke har nok tid til, at søge om det (bureaukatiet i Thailand! - det var ikke det ord han brugte). Han fortalte, at familierne passer patienterne, når de er indlagt på hospitalet (personligt pleje) og at sygeplejerskerne kun tager sig af sygeplejen. Familierne er hos patienten og sover under patientens seng, udenfor...eller???
Der arbejder 50 læger på sygehuset, men han er den eneste der arbejder i de tre "Healthcare" centre der er i området og tager på hjemmebesøg.
I Thailand er der én læge for hver 12.000 patienter. Lønnen (det spurgte vi ikke lægen om!) er på cirka kr. 10.000 pr. måned. Til sammenligning tjener de der arbejder i barerne eller på restaurenter mellem 3.000 og 6.000 Bath pr. måned (Det er mellem 600 og 1200 kroner).
Mht. hjælpemidler, så køber familierne det selv, men hvis de ikke har penge til det, så får de det fra "The Goverment". Der er et Rehabiliteringscenter (12 km. fra Nong Khai), som patienterne kan komme på og få de hjælpemidler de har brug for. Det ville også have været interessant at se det sted, men vi kan ikke nå det. I går da vi kørte i Tuctuc fra busstationen og ud til hotellet, så vi en butik der handler med hjælpemidler, den vil vi prøve om vi kan finde igen i morgen. Det kunne være lidt interessant at se hvad de har, priser og måske er vi heldige, at der er én der kan tale engelsk i butikken, så vi kan få lidt mere at vide om økonomien omkring hjælpemidler for de enkelte familier.
Billed: Denne patient har vi været på hjemmebesøg hos og hun var også blevet bedt om, at møde op til "undervisning". Lægen fortalte senere, at han ikke var tilfreds med hendes indsats i at passe på sig selv - derfor havde han bedt hende om at komme.
Én af patienterne havde vi været med på hjemmebesøg hos og hun smilede og fortalte de øvrige patienter om os. Det endte med, at hun inviterede os med på marked (efter hendes konsultation), hvor hun ville spise sammen med os. Det var meget rørende og flink af hende, men vi fik forklaret, at vi jo var på arbejde og ikke kunne gå fra det. Det var lidt pinligt og vi var meget forsigtige med at "takke nej" på en høflig måde. Da vi et par dage forinden netop havde fået en masse om thaikultur - og det at tabe ansigt - forklaret af en australier, der har boet her i mange og taler flydende Thai. Vi fik, at vide det var ok, at hun accepterede, at vi ikke kunne gå med hende, så vi klarede "eksamenen". Når sandheden skal frem, så er sandheden, at Lene og jeg var rystende nervøse for, at skulle spise mad fra markedet med hende. Vi havde jo været nødt til at spise den - og vi har kategorisk ikke indtaget mad fra markeder og gadekøkkener, for at undgå maveproblemer.
Det har været en rigtig god dag på klinikken, som vi vil prøve at levendegøre for jer med ord og billeder. Klokken er nu 22.30 og vi sidder på en udendørs restaurant og skriver. Vi kan høre frøerne kvække (ligesom på Koh Samed), det er varmt og den venlige receptionist har stillet en blæser op foran os.
Da vi mødte på klinikken kl. 8.45 var der stuvende fuld af mennesker og der var ingen stole til os (vi må helst ikke står op, heller ikke når vi er på patientbesøg!). Vi blev vist op foran og de hentede én stol og samtidig pegede de på skrivebordet, begge står med fronten mod "de ventende". Der skal jeg IKKE sidde, skyndte Lene sig at sige, hvorefter hun satte sig på stolen...
Billed: ...så det blev Bente der fik hæderspladsen
Vi sad der "til offentligt skue" og andede intet om, hvad der skulle ske (information???).
Pludselig kommer kontorchefen (Moo) ud og siger noget til hele forsamlingen, alle smiler og rejser sig op. Så vi rejser os også. Sekretæren Daeng, hvis stol Bente varmede, begyndte at lave gymnastik og hele forsamlingen var med...også os!
Billed: Daeng aktiverer patienterne i ventetiden - og os!
Vi fik rørt lattermusklerne, for vi skulle også sige lyde (det var vist noget med at få bugmusklerne med i vejrtrækningen) og det gav en dejlig stemning i venteværelset. Folk synes det var meget morsomt, at Bente sad på Daengs stol, så vi lavede også lidt sjov med, at hun styrede "papirgangen".
Billed: Bente bag "disken"
Lægen kom kl. 9 og så blev der stille. Han hilste på forsamlingen og alle hilste pænt tilbage.
Det viste sig, at de alle havde diabetes og var blevet bedt om, at komme for at blive "undervist" i diabetes, kost og motion.
Lægen talte i 3 kvarter og indimellem skulle forsamlingen gentage hvad han sagde. Bagefter fortalte han, at patienterne alle var blevet bedt om at komme, fordi de ikke passede deres diabetes. Ingen tvivl om, at han brænder for patienternes sundhed. Han fortalte, at han, hvis patienten ikke følger hans råd, kan finde på at sige, han ikke kommer på besøg i hjemmet mere.
Derefter klarede han 33 patienter på under én time (vi beskriver senere det særlige effektiviseringssystem de har i venteværelset).
Efter dagens arbejde blev vi kaldt ind på kontoret og vi fik mulighed for at stille spørgsmål. Vi forsøgte endnu engang, at få lov til at besøge hospitalet, men det kan ikke lade sig gøre, fordi vi ikke har nok tid til, at søge om det (bureaukatiet i Thailand! - det var ikke det ord han brugte). Han fortalte, at familierne passer patienterne, når de er indlagt på hospitalet (personligt pleje) og at sygeplejerskerne kun tager sig af sygeplejen. Familierne er hos patienten og sover under patientens seng, udenfor...eller???
Der arbejder 50 læger på sygehuset, men han er den eneste der arbejder i de tre "Healthcare" centre der er i området og tager på hjemmebesøg.
I Thailand er der én læge for hver 12.000 patienter. Lønnen (det spurgte vi ikke lægen om!) er på cirka kr. 10.000 pr. måned. Til sammenligning tjener de der arbejder i barerne eller på restaurenter mellem 3.000 og 6.000 Bath pr. måned (Det er mellem 600 og 1200 kroner).
Mht. hjælpemidler, så køber familierne det selv, men hvis de ikke har penge til det, så får de det fra "The Goverment". Der er et Rehabiliteringscenter (12 km. fra Nong Khai), som patienterne kan komme på og få de hjælpemidler de har brug for. Det ville også have været interessant at se det sted, men vi kan ikke nå det. I går da vi kørte i Tuctuc fra busstationen og ud til hotellet, så vi en butik der handler med hjælpemidler, den vil vi prøve om vi kan finde igen i morgen. Det kunne være lidt interessant at se hvad de har, priser og måske er vi heldige, at der er én der kan tale engelsk i butikken, så vi kan få lidt mere at vide om økonomien omkring hjælpemidler for de enkelte familier.
Billed: Denne patient har vi været på hjemmebesøg hos og hun var også blevet bedt om, at møde op til "undervisning". Lægen fortalte senere, at han ikke var tilfreds med hendes indsats i at passe på sig selv - derfor havde han bedt hende om at komme.
Én af patienterne havde vi været med på hjemmebesøg hos og hun smilede og fortalte de øvrige patienter om os. Det endte med, at hun inviterede os med på marked (efter hendes konsultation), hvor hun ville spise sammen med os. Det var meget rørende og flink af hende, men vi fik forklaret, at vi jo var på arbejde og ikke kunne gå fra det. Det var lidt pinligt og vi var meget forsigtige med at "takke nej" på en høflig måde. Da vi et par dage forinden netop havde fået en masse om thaikultur - og det at tabe ansigt - forklaret af en australier, der har boet her i mange og taler flydende Thai. Vi fik, at vide det var ok, at hun accepterede, at vi ikke kunne gå med hende, så vi klarede "eksamenen". Når sandheden skal frem, så er sandheden, at Lene og jeg var rystende nervøse for, at skulle spise mad fra markedet med hende. Vi havde jo været nødt til at spise den - og vi har kategorisk ikke indtaget mad fra markeder og gadekøkkener, for at undgå maveproblemer.
søndag den 6. november 2011
6. november - Weekend Vientien - Nong Khai
I dag har vi holdt fri og shoppet i Vientien.
Vi kørte med bussen mod "Friendship Bridge" kl. 18 og var i Nong Khai kl. 19.30. Efter et par forsøg fandt vi en Tuctuc ejer, der havde nogenlunde samme opfattelse af prisfastsættelse som os. Budet var 60 Bath (12 kroner) og han accepterede til sidst.
Han var meget flink og fortalte og fortalte om byen. Da vi kom til byskiltet vendte han sig om og sagde "Velkommen til Nong Khai". Vi takkede og tænkte, at han jo ikke kunne vide, at vi faktisk har boet i byen i 14 dage nu og bare havde været i Laos i weekenden. Vi havde jo kufferterne med...og nej...ikke de kufferter, de flyder stadig rundt et eller andet sted i Ayutthaya. Vi har købt nye kufferter i Vientien, da vi ikke tror på at vi får vores bagage inden vi skal afsted - om nogensinde!
Vi var fremme på Nong Khai Resort cirka kl. 21 og nu ligger vi begge og "flader ud" på vores luksus senge (i forhold til de brædder vi sov på tidligere).
Vi ser tv om vandsituationen, nu skal vi jo til at finde ud af om det vi skal benytte tog, bus eller fly herfra og til Bangkok (der er 600 km.).
Det vil ugen give svar på.
Lige nu er vi bare glade for, at vi først skal møde kl. 9 imorgen tidlig...zzzzzzzzzzzzz
Vi kørte med bussen mod "Friendship Bridge" kl. 18 og var i Nong Khai kl. 19.30. Efter et par forsøg fandt vi en Tuctuc ejer, der havde nogenlunde samme opfattelse af prisfastsættelse som os. Budet var 60 Bath (12 kroner) og han accepterede til sidst.
Han var meget flink og fortalte og fortalte om byen. Da vi kom til byskiltet vendte han sig om og sagde "Velkommen til Nong Khai". Vi takkede og tænkte, at han jo ikke kunne vide, at vi faktisk har boet i byen i 14 dage nu og bare havde været i Laos i weekenden. Vi havde jo kufferterne med...og nej...ikke de kufferter, de flyder stadig rundt et eller andet sted i Ayutthaya. Vi har købt nye kufferter i Vientien, da vi ikke tror på at vi får vores bagage inden vi skal afsted - om nogensinde!
Vi var fremme på Nong Khai Resort cirka kl. 21 og nu ligger vi begge og "flader ud" på vores luksus senge (i forhold til de brædder vi sov på tidligere).
Vi ser tv om vandsituationen, nu skal vi jo til at finde ud af om det vi skal benytte tog, bus eller fly herfra og til Bangkok (der er 600 km.).
Det vil ugen give svar på.
Lige nu er vi bare glade for, at vi først skal møde kl. 9 imorgen tidlig...zzzzzzzzzzzzz
lørdag den 5. november 2011
5. november Weekend i Vientiana, Laos
Billed: Pigen bruger blomsterne som ses øverst til højre i billedet til at forme en "ny" blomst af. Det var det sammen damerne på Koh Samed gjorde, da de pyntede op til Bryllup.
Billed: Museum (Navn tilføjes)
Billed: Der er festival i Vientien den 5. - 6. november. (Navn tilføjes). Dette billede er taget inde på museumsområdet.
Billed: Et meget smukt tag.
Billed: Nærbillede af "gavlen"
Billed: Et gammelt smukt hus inde på museumsgrunden.
Billed: Munke bliver også sultne.
Billed: Fællesspisning inde på musumsgrunden. Flere Laoter opfordrede os til at tage mad, vi takkede høfligt nej. Så kom der en sød pige og tilbød os noget at drikke...dejligt koldt og forfriskende...der er mindst 30 grader her.
Billed: Vi véd ikke hvad der var særligt ved denne gruppe kvinder, men de sad altså her og spiste...
Billed: ...og pludselig dansede de!
Billed: Festmåltid i anledningen af festivalen
Billed: Udgangen...og videre til næste oplevelse.
Billed: Blomsterkrukker pynter op rundt i byen
Billed: En charmerende pige henvendte sig til os på fransk, hun ville gerne fotograferes.
Abonner på:
Opslag (Atom)