Vi glæder os - og ikke mindst til at skrive hjem om hvad vi ser.
Internetforbindelsen er meget bedre her og vi er endelig "næsten" færdige med at uploade billeder, så hvis I har lyst, så gå tilbage i bloggen og se billederne.
Tilføjelse kl. 12.15 (7.15 dansk tid).
Kai kom og hentede os kl. 9.30 og vi kørte i tuctuc hen på et administrationskontor/Helthcare Center. I må bære meget over med os for vi har meget svært ved at forstå deres thai-engelsk. Vi forsøger, de næste dage, at få overblik over sammenhængen.
Det første Kai sagde til os var, at vi "have to be very polite" fordi vi skulle "godkendes" af den "øverste boss". Kai var tydeligt nervøs, så vi kunne ikke lade være med at drille ham lidt, men han klarede det flot og fik os snakket igennem en to timers lang "godkendelsesproces.
Her er lidt billeder, så I kan se hvad vi har lavet i formiddag. Vi har middagspause nu og skal møde igen kl. 13.
Billed: Først blev vi interviewede af denne Thai. Vi skulle hver især fortælle hvad vi hed, vores alder og hvad vi havde arbejdet med tidligere. Hun morede sig over, at hun og Bente var lige gamle.
Billed: Kai klarede "eksamen" flot!
Billed: "Big Boss" - denne mand er chefen over Nong Khai "et eller andet" - alle havde stor respekt for ham. Vi blev grundigt informeret om, at nu gik vi altså til chefen. Han var meget venlig og imødekommende, så selv Kai til sidst slappede af. Det hele sluttede med, at han offecielt (på engelsk) bød os velkommen til Nong Khai. Kai fortalte også, at han på thai havde sagt, det det var godt vi var her og at vi kunne drage nytte af hinandens forskellige kulturer og lære af hinanden. Det blev vi glade for at høre, det lover godt for vores praktik.
Endelig arbejde
Vi er meget positive selvom vi kun har været til samtale hos en sygeplejerske og en Boss her til formiddag. Det var Kai der førte ordet det meste af tiden og det forstod vi ikke meget af. Han prøvede at oversætte så godt han kunne og det tyder på, at hele denne ventetid har været det hele værd. Som vi har forstået det skal vi følges med en læge alle ugens 5 dage. Mandag og onsdag skal vi mødes på et kontor og så vidt vi har forstået skal vi cykle rundt og besøge de ældre i eget hjem. Tirsdag og fredag mødes vi på et andet kontor. Torsdag har lægen fri ?? Nu er vi blevet sendt hjem et par timer og derefter skal vi mødes på et sted hvor vi skal lave gymnastik.
Vi mødte på arbejde igen kl. 13 og ventede i LANG tid. Vi brugte ventetiden til at spørge Kai ud om alt muligt. F.eks. fik vi at vide, at når en Thai dør, så bliver de kremeret i templet og at det er én/nogle fra familien der tænder ilden.
Han fortalte også, at Thaierne er meget overtroiske. Udenfor ethvert hjem er der en "Chinese Tempel", som englene bor i. Andre har fortalt os, at de tror på spøgelser og at husene er der for, at spøgelserne skal bosætte sig dér og ikke i deres boliger. Vi har også hørt, at når vi ser huse stå halvfærdige, så er det ikke fordi bygherren er gået konkurs, det er fordi nogen har set "spøgelser" i huset - og så vil ingen bo der.
Efter en lang ventetid blev vi kørt hen til det sted hvor Sophie og Dorothea skal arbejde. Det er et børnehjem med 10 børn, som skal bortadopteres. Børnene er der i op til 2 år før papirarbejdet og sundhedstjek er klaret, så de kan blive adopteret af en familie - og der forhåbentlig få et godt og lykkeligt liv, som et ønsket og elsket barn.
Billed: Transporten foregik i "firmabilen".
Billed: Vi kiggede ind til børnene og efterhånden som de vågnede op blev de placeret ude hos os.
Billed: Børnene var ved at vågne op fra deres middagssøvn.
Billed: Kom og tag mig op!
Billed: Denne dreng var det ældste af børnene og bor ikke på børnehjemmet, men er med sin mor på arbejde. Han havde travlt med at vise børnene frem...
- og "sig selv" - han var rigtig sød og frisk!
Efter besøget på børnehjemmet, havde vi aftalt at møde op i parken hvor byens "ældre" hver dag mødes for at lave gymnastik ("tai chi"). Vi havde lidt svært ved at følge med, så det fik vi meget grin ud af. Men hold da op hvor vi svedte. En venlig Thai (tidligerer lærer) tilbød os, at vi kunne møde op tidligere i morgen, for at få en enetimer.
De er meget imødekommende overfor os og vil gerne tale med os på engelsk, men alle siger, de kun taler "a little English" - hvilket vi synes er en underdrivelse!!!
"Gymnastikholdet" havde alle ensfarvede pink bluser på, hvilket gjorde os nysgerrige. De fortalte, at i Thailand har hver dag sin farve. Mandag er gul, tirsdag er pink, onsdag er grøn, torsdag er orange og fredag er blå dag. Ingen kan fortælle os hvorfor det er sådan, de griner bare og ryster på skuleren "sådan er det bare". De hejser også et flag i "dagens farve".
I sundhedshuset hvor vi arbejder, overholder de også det med "farverne", selv "Big Boss" møder op i "dagens farve".
Bente sagde, at hun straks ville gå ud og købe 5 nye T-shirts, men damerne afslog forskrækket og sagde, at vi bare kunne møde op i det vi havde. De véd godt, at vores bagage står i Ayutthaya og at vi derfor ikke har ret meget tøj her.
Vi ser frem til en ny dag i morgen, hvor vi skal rundt med en læge og besøge thaierne i eget hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar