søndag den 23. oktober 2011

20. oktober 2011 Nong Khai - den første dag


Billed: "Immigrationskontoret?" i Nong Khai, som praktisk nok samtidig har indrettet et spisested for busrejsende. Vi tror det er stoppestedet, inden indrejse til Laos (og senere Vietnam hvor de fleste i bussen skulle hen)- alle passene blev igen fotograferet.


Billed. "Friendship Bridge"fra Thailand til Laos - eller omvendt...ihvertfald er den her set fra den Thailandske side.


Billed: En fisker på arbejde på Mekhong-floden


Billed: Et glimt af Laos i "morgentågen"



Billed:Isaan området er kendt for "madmæssigt" at være inspireret af Laos, Vietnam og Cambodia. Den første aften i Nong Khai spiste vi vietnamesisk - og det bliver ikke sidste gang - meget lækkert!






Godt man også er kontoruddannet, for der er godt nok meget skriveri frem og tilbage.

Et udpluk af dagens mails
Hej Marion

Du har ikke svaret på vores sidste mail, men nu kan vi oplyse dig om, at vi selv skal betale vores forplejning her i Nong Khai. Nu begynder det altså og blive et problem for os. Vi har jo allerede betalt for kost og logi, det kan simpelthen ikke være meningen dette her.

Vi understreger, at vi har forståelse for den specielle sitiuation Thailand befinder sig i, men EXIS er en stor organisation, som må bære et eventuelt tab her, det kan ikke være os som studerende der skal have ekstraudgifter.

Yderligere erfarer vi i dag, at praktiskstedet (på et plejehjem) som vi i forgårs fik bekræftet fra Sukonyana ikke eksisterer i Nong Khai - det forstår vi simpelt hen ikke!!!

Venlig hilsen'
Lene og Bente
---------------------------------------------------------------------------
Hej Peter

Tusind tak for hurtigt svar. Vi forstår godt dit problem, med at få kontakt til Sukanya, vi står jo selv i samme sitation.

Status for os er, at vi ikke har fået den lovede intro uge, og vi er ikke kommet igang med noget fagligt. Vi har netop fået en mail for skolen pga. situationen, så der er meget opmærksomhed på hvad vi laver.

venlig hilsen
Lene og Bente
---------------------------------------------------------------------------
Hej Bente & Lene.

Jeg fik kort fat i Sukanya, og har også fået samme mail som du også videresender her.

Det er godt nok fuldstændig kaos! Jeg håber i det mindste at I er i sikkerhed – og også at I kan begynde at komme i gang med jeres (tillempede) program (det lød sådan på Sukanya).

Jeg får overført for 2 ugers kost & logi til jer, og krydser fingre for at tingene begynder at falde på plads.

God weekend.

Peter / EXIS
---------------------------------------------------------------------------
Hej Peter

Tusind tak for hurtig respons.

Vi mener ikke, vi skal have penge til Logi, da det allerede er blevet betalt af Exis i Thailand og vi forventer også, at logien her bliver betalt. Vi har ihvertfald ikke hørt andet fra hverken Kai, Sukanya eller stedet her.

Vi vil gerne om du sender alle kostpengene til og med den 8. november, det vil sige 23 dage á 500 Bath (ialt 11.500 Bath), da de første 2 uger jo allerede er gået og vi har fået, at vide vi selv skal betale kosten her de resterende uger.

Dette for, at vi er fri for igen at lægge penge ud!

På forhånd tak!

Venlig hilsen fra nogle lettede piger

Lene og Bente
---------------------------------------------------------------------------
Vi har indsat lidt af vores mailkorrespondance, så I kan følge med i hvad der foregår!
---------------------------------------------------------------------------

Den dag vi ankom til Nong Khai
Vi blev modtaget af vores nye kontaktperson som hedder Kai ( betyder kylling på Thai ). Det grinede vi lidt af og derefter fortalte Bente at det betyder stærk på Dansk.... Vi blev indlogeret på et guesthouse og vi må nok sige vi er faldet lidt i graderne.( i forhold til Koh Samed ) Men det er super hyggeligt med en god atmosfære og søde Thaier og det er jo det der betyder mest. Vi blev som sagt præsenteret for Kai og han virker rar. Han fortalte at vi ikke skulle arbejde på et " elderly home " for sådan et findes slet ikke her. Sjovt nok så var det det vi fik fortalt af Sukonja, men det er igen det med manglende/ rigtige informationer som er en stor mangelvarer hernede. Nå men på med JA hatten igen. Fra på Tirsdag skal vi ud at besøge de ældre borgere i deres eget hjem sammen med en doktor og sygeplejersker. Mandag kan vi desværre ikke komme komme i gang, for de havde også lige glemt at fortælle at det er en helligdag hi hi. Men vi glæder os rigtig meget til at komme i gang oven på alt det modgang vi har haft indtil videre.
Resten af dagen gik med at undersøge området omkring os, men vi kan allerede konstatere at det er en meget stille by, hvor der kun er to hovedgader. Langs hele byen går Mekong floden, hvor der er en bro over til Laos. Den aften gik vi tidligt i seng efter en meget lang køretur og en usammenhængende nattesøvn på koh san rd , så kunne de to gamle ikke holde til mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar